Indkøring i Børnehuset

Her kan du læse om, hvordan vi sikrer en god indkøring af dit barn i vores børnehus.

Det kan være lidt overvældende at skulle starte i vuggestue eller børnehave, at skulle forholde sig til mange nye børn og voksne. Derfor afsætter vi god tid til det første besøg i børnehuset. Her vil leder eller medarbejder modtage barn og forældre. På dette møde er det formålet at give forældrene en generel information om huset samt en rundvisning. Ligeledes udveksles væsentlige oplysninger med henblik på barnets trivsel.

Vi bestræber os på, at der er personale til stede fra barnets basisgruppe, således at barnet fornemmer noget af alt det nye, der skal ske.

Vi gør opmærksom på, at små besøg inden den egentlige start i mange tilfælde vil være en hjælp for barnet. Vi som personale vil også være specielt opmærksomme på de nye børn. For at gøre overgangen til børnehaven så blid som mulig, er det en god ide at afkorte dagen i starten.