Praktik
Helsted Børnehus tager studerende i praktik. Her finder du vores praktikbeskrivelse for pædagogstuderende.
Praktikbeskrivelse for pædagoger
Beskrivelse af praktikstedet
Institutionstype
- Antal børn: 88 børn
- Alder: 0-6 år
- Stuer: Børnene er opdelt på 5 stuer
- Åbningstid: Man- torsdag 6.30 til 16.45 fredag 6.30 til 16.00.
Institutionens formål
Dagtilbud til børn indtil skolestart - Kapitel 2:
§ 7. Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres
trivsel, sundhed, udvikling og læring.
Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det
enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring.
Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati.
Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i
forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.
Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at
udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i
samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud.
Karakteristik af brugergruppen
Børnehavebørn i alderen 3-6 år.
Helsted Børnehus er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år. Huset består af 2
vuggestuegrupper og 3 børnehavegruppe. Børnehaven er opdelt med 2 stuer i alderen 3-4 år
og en førskolegruppe i alderen 5-6 år.
Vores brugere kommer hovedsageligt fra nærområdet og repræsentere typisk ressource
stærke hjem.
Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelse
Michale Nielsen
Arbejdsmetoder
Helsted Børnehus skal være en institution med trivsel og udviklingsmuligheder.
Et sted hvor det er rart at være, for både børn og voksne. Et sted hvor forældre med sindsro kan aflevere deres børn vel vidende, at barnet er i et trygt og udviklende miljø.
Vi arbejder ud fra et tankesæt om at læring foregår bedst når barnet bliver set, hørt, forstået og anerkendt i et miljø hvor glæde, rummelighed, omsorg ikke kun er begreber men virkelighed. Helsted Børnehus ønsker, at det arbejde, der bliver udført på og ud fra institutionen er fagligt velfunderet med sigte på en høj kvalitet. Institutionen antager at en grundlæggende forudsætning for dette er ”arbejdspladsens vigtigste ressource – er personalet”.
For at underbygge denne faglighed / kvalitet, ligger der en principiel beslutning om at der skal være meget uddannet personale ansat.
Helsted Børnehus ser et godt forældresamarbejde som afgørende i forhold til at sikre en god udvikling for barnet. Derfor er det et princip for os at forældre medinddrages. Ikke kun i forhold til barnet, men også i forhold til tiltag / beslutninger som indirekte har med barnet at gøre.
For at underbygge dette princip holder vi fast i forældresamtaler, forældremøder, arbejdsdage
/ sommerfest, forældreforenings arrangementer.
Ansatte
Pædagoger, pædagogmedhjælpere og køkkenpersonale.
Praktikvejlederens kvalifikationer
Pædagogisk grunduddannelse
Praktikvejledere:
Børnehave: Jytte Nielsen og Susanne Strandbech.
Vuggestue: Kirsten Nielsen og Helene Nielsen
Tværprofessionelt arbejder
Vi har samarbejde med PPR – psykolog og talepædagog samt tværfaglig rådgiver. Møderne
afholdes ca. hver anden måned
Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse
Vi forventer at den studerende prøver sig selv af i vores rammer og praksis, hvilket bl.a. indebærer at planlægge, udføre, reflektere over og evaluere aktiviteter med børnene, både alene og sammen med kollegaer. Vi forventer at den studerende indgår i en fastlagt arbejdsplan for Børnehuset. Den studerende forventes at deltage i relevante møder – også udenfor planlagt arbejdstid.
Arbejdsforhold
Som udgangspunkt vil der altid være andre medarbejdere i huset. Den studerende kan dog
forvente at være alene på stuen i en kortere periode med mulighed for at hente hjælp ved det
øvrige personale hvis det bliver nødvendig.
Uddannelsesplan
Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen §9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af
relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen.
Specialiseringsmuligheder
Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde: Dagtilbudspædagogik.
Valgfagsområder
Disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen:
- Kreative udtryksformer
- Natur og ude liv
- Sundhedsfremme og bevægelse
- Medier og digital kultur
- Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri
- Social innovation og entreprenørskab
- Kulturmøde og interkulturalitet.