Inklusion

I Helsted Børnehus vægtes inklusion som fundamentet for børnenes trivsel og udvikling.

Børn er inkluderet, når de oplever sig værdifulde deltagere i det lærende fællesskab, hvor de trives, har positive sociale relationer til jævnaldrende og til voksne, og hvor de udvikler sig optimalt i forhold til egne potentialer på det personlige, sociale og færdighedsmæssige område.

I Helsted børnehus arbejder vi løbende med inklusion, da det at være inkluderet giver hvert enkelt barn en god, udviklende og lærende hverdag. Vores børn skal føle sig set af voksne og andre børn, opleve tryghed og have mulighed for at udvikle gode kammeratskaber og være en del af fællesskabet, uanset forudsætninger og baggrund. Det skal være muligt for alle børn også for de børn som befinder sig i en udsat position og måske er i fare for, at glide ud af fællesskabet. At arbejde med inklusion er en effektiv måde at skabe glæde, udvikling og god trivsel hos børn.

Vi har i Helsted børnehus igangsat følgende:

  • Sociogrammer: Har hvert barn relationer til et eller flere børn?
  • Mentorordning: Ældre børn hjælper nye børn godt i gang.
  • Barn voksen relationer: Har hvert barn relationer til mindst en voksen.