Kerneværdier og målsætning
Helsted Børnehus tilbyder et trygt og stimulerende miljø, hvor børnene udvikler deres sociale, sproglige og kreative færdigheder
Vores målsætning
Vores mål er at det enkelte barn:
- udvikler sig alsidigt
- oplever glæden ved venskaber og det forpligtende fællesskab
- lærer at tage hensyn, udvise respekt, vise tolerance og anvende almindelig høflighed
- får styrket den sproglige udvikling således at de lærer at turde sige sin mening, lærer at lytte til andre, kan udtrykke følelser og
- lærer at bruge sproget til konfliktløsning
- får muligheden for at kende/opleve glæden ved at arbejde kreativt – at skabe noget
- får kendskab til og oplever glæden ved bevægelse
- udvikler respekt for natur og miljø
- får lyst til at læse/skrive
En glad ”ja institution” med positiv trivsel og udviklingsmuligheder.
Et sted hvor det er rart at være for både børn og voksne
Et sted hvor forældre med sindsro kan aflevere deres børn vel vidende at barnet er i et trygt og udviklende miljø.
At Helsted Børnehus er en del af barnets ”livs fundament”.
Vores kerneværdier
Helsted Børnehus arbejder efter følgende kerneværdier:
- Ansvarlighed
- Udvikling
- Helhed
- Kvalitet
- Brugerorientering
Ansvarlighed
Det betyder for os:
- At der er en god struktur, hvor personalet er fleksibelt, engageret og hvor samarbejde og overblik er nøgleordene, således at hverdagen hænger sammen uanset hvad der sker af uventede ting.
- At der foregår en åben og god kommunikation blandt personale, forældre og andre samarbejdspartnere.
- Bevidsthed omkring at de opgaver hver især er tildelt, bliver opfyldt på den bedste måde for børn, personale, og forældre.
- Bevidsthed omkring at opfylde institutionsplanens mål.
Udvikling
Det betyder for os:
- At personalet holder/får mulighed for at holde deres faglighed ajour via kurser, bøger, Internet m.v., samt at hver enkelt selv er ansvarlig herfor.
- At ”huset” er åbent og lyttende overfor ny viden, brugerindflydelse og konstruktiv kritik, men også reflekterer samt tager kritisk stilling til f.eks. nye pædagogiske retninger.
- At udvikling sker gennem et godt arbejdsmiljø med en positiv indstilling, og hvor humor / livsglæde er en vigtig del.
- At lære af sine fejl og drage fordel deraf.
Helhed
Det betyder for os:
- At være bevidst om og kunne arbejde ud fra kerneværdierne og vores målsætning.
- At der er en sammenhæng mellem teori og praksis.
- At personalegruppen arbejder mod det fælles mål, hvor vi supplerer hinandens forskelligheder.
Kvalitet
Det betyder for os:
- At der er tid til nærvær og at børn og voksne trives.
- At skabe tilfredshed hos vores brugere – børn og forældre – ved på en så ansvarlig, engageret, fleksibel og initiativrig måde som muligt at udøve institutionsplanens mål.
- At brænde for det man laver.
Brugerorientering
Det betyder for os:
- Godt forældresamarbejde hvor åbenhed/imødekommenhed er i højsæde samt respekten for den enkelte. Vi tilstræber at sætte os i forældrenes sted ved. Eks.: Modtagelse om morgenen (se barnet) og afhentning om eftermiddagen.
- God kommunikation både indadtil (personale, forældre og børn) og udadtil (kommunen, PPR, mv.).
- At vi sørger for en god information via institutionsplan, forældremøder, tavlen, dokumentation og på hjemmesiden.