Pædagogisk Læreplan

Pr. 1. august 2018 trådte den nye pædagogiske læreplan i kraft. Den er en del af den nye dagtilbudsaftale, som blev godkendt i Folketinget juli måned. 

En af de grundlæggende tanker bag den nye styrkede pædagogiske læreplan er, at hvert barn er medskaber af sin læring i et pædagogisk læringsmiljø, som det pædagogiske personale og ledelse har ansvaret for at rammesætte og organisere. Det pædagogiske personale har et ansvar for at støtte, guide og udfordre børnene, hvad enten der er tale om leg, planlagte aktiviteter, rutiner eller spontant opståede situationer. Den pædagogiske læreplan tager afsæt i et bredt læringsbegreb og skal understøtte personale og ledelse i at skabe gode læringsmiljøer for og sammen med børnene. Det er hensigten, at legen og en legende tilgang til læring, barnets interesser, undring og nysgerrighed samt det pædagogiske personales viden om at fremme læring og udvikling, er udgangspunktet for de læringsprocesser, som barnet indgår i.

Helsted Børnehus er en selvejet institution som har drift overenskomst med Randers Kommune.

Helsted Børnehave blev oprettet i 1972 af en gruppe beboere, og har i løbet af årene gennemgået flere omstruktureringer i forhold til behovet i området. Den 1. september 1991 ændres vi igen til almindelig børnehave med 3 grupper med i alt 61 børn, samtidig valgte vi, at tage vores tidligere navn - nemlig Helsted Børnehave.

Som følge af den demografiske udvikling i området, valgte vi i 2004 at nednormere til 45 børnehavebørn fordelt på to grupper. Fra 2006 udstykkes nye byggegrunde i Helsted området, dermed opstår behov for flere daginstitutionspladser. Det blev besluttet at bygge 2 vuggestuegrupper i forbindelse med Helsted børnehave. Ombygningen blev indviet i september 2008, og navnet blev ændret til Helsted Børnehus. 

Helsted Børnehus et hus i bevægelse og vil også gerne ses sådan. Vi er i dag en aldersintegreret institution med 2 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Vi prioriterer udelivet højt og har siden 2007 fået det Grønne Flag hvert år.  Vi har valgt at være ude en stor del af dagen for at give børnene mere ro i hverdagen. Roen er meget vigtig for, at vores børn kan ”vokse” og ”gro”. Det giver børnene mulighed for at fordybe sig i legen uden at blive forstyrret.

Ved at give børn og personale mere spillerum, får personalet også̊ en større mulighed for at få tid til det enkelte barn. Det er ligeledes vigtigt, at børnene bliver opmærksomme på naturen, at de lærer at værne om den, at de føler årstidernes skift og bliver opmærksomme på deres egne behov (kulde/varme).

Som en tillægsgevinst formindsker vi smitte-/epidemifaren for både børn og personale ved at være meget ude. Sidst men ikke mindst er legepladsen tillige af afgørende betydning i relation til forældresamarbejdet, hvor de fleste af vores arrangementer afholdes.

Vuggestuen

I vuggestuen har børnene et tilhørsforhold til stuen og stuens personale, men kan besøge den anden gruppe. Fra vuggestuebørnene bliver ca. 2½ år besøger de i højere grad børnehaven og specielt den gruppe i børnehaven de senere skal gå på. Børnehuset tilbyder vuggestuebørnene frugt og rugbrød om formiddagen, til frokost (varm mad 4 dage om ugen), og frugt og brød om eftermiddagen.

Børnehaven

Børnehavebørnene har tilhørsforhold til hver sin gruppe, men kan færdes frit i huset, hvor der i rummene er mulighed for forskellige aktiviteter. Børnehavebørnene må gerne (hvis det er belejligt) være i vuggestuen på besøg. I børnehaven tilbydes børnene madordning med både varm og kold mad til frokost, og frugt/brød om eftermiddagen

Omgivelser

Vi har opdelt legeplads for vuggestue og børnehave – dog med mulighed for at der kan åbnes låger på tværs af legepladserne. Endvidere har vi i 2018 etableret Tarzanbane/motorikbane med shelters og hytte. Legepladsen skal være et godt sted at lege og opholde sig, være et sted hvor børn og personale dagligt oplever udfordringer, nærhed og sanselige oplevelser. Legepladsen skal ikke være en statisk størrelse, men et sted som forandre sig bla. ved, at vi udnytter de forskellige årstider. I vores nærområde benytter vi os af andre legepladser, boldbanerne, Oustmølleskoven, bækken, Fiskergaarden mm.

Bestyrelsen har i samarbejde med ledelsen, ansvaret for den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen har mulighed for at få adgang til relevante forhold, der vedrører bestyrelsen. Generelt har bestyrelsen det overordnede ansvar for institutionens drift og virke, men i dagligdagen er mange opgaver overdraget til institutionens leder og personale. Alle forældre kan henvende sig til bestyrelsen, hvis de har spørgsmål, eller hvis der er nogle ting, de gerne vil have bliver taget op til diskussion i bestyrelsen.

Det pædagoiske grundlag omfatter børnesyn, dannelse og børneperspektiv, leg, læring og børnefællesskaber

Hvordan kommer vores børnesyn til udtryk i hverdagen og i tilrettelæggelsen af vores pædagogiske læringsmiljøer i vores dagtilbud?

I Helsted Børnehus tager vi, i vores overordnede planlægning, udgangspunkt i vores læreplan, hvor vi sætter rammerne for børnene, som giver dem mulighed for at have medbestemmelse inden for netop disse rammer, samtidig med at der skabes trivsel og udvikling. Vi møder det enkelte barn med en anerkendende og respektfuld tilgang, hvor vi har øje for barnets følelser, kropssprog og ageren i forskellige situationer. Vi er en daginstitution, som vægter legen lige så højt som aktiviteter og temaer. Der skal være plads og rum til, at børnene kan udfolde sig i deres lege. Legen er nemlig med til at udvikle børnene og deres sociale kompetencer. Det er vigtigt for os ikke at afbryde en igangværende god leg for at sætte en aktivitet i gang.

Hvordan lykkes vi med at skabe rammerne for et godt børneliv, hvor der er plads og ro til at være barn?

Vi arbejder i små grupper og er bevidste om gruppesammensætningen. Her kan det være vigtigt for læringen at se denne fra et børneperspektiv. Vi skal som voksne have forståelse for, hvordan børnene ser og oplever verdenen omkring dem. Vi tager højde for, at alle børn er forskellige ved at inkludere dem således, at vi bestræber os på at strukturere de rammer/rum, som vi har, så der er plads til børnenes forskelligheder. Det er af stor betydning for os at tilgodese hvert enkelt barns behov, og at vi er opmærksomme på de børn, som er stille og tilbageholdende. Det er vigtigt, at der skabes plads og rum til at disse børn kan få lov til at observere i deres eget tempo, så de på denne måde kan blive trygge. Ligeledes er det vigtigt, at der hele tiden er en voksen i nærheden af disse børn, så de oplever den direkte tryghed.

Hvordan oplever børnene, at vi ser dem som kompetente og selvstændige i vores pædagogiske praksis?

I  daginstitutionen lærer børnene at være selvstændige individer. Vi er som voksne med til at hjælpe børnene i denne proces ved at give dem chancerne og valgene, så de netop kan vise, at de er selvstændige og kompetente individer. Det er vigtigt for os, at børnene oplever voksne, der tror på, at de kan. Dette gør de ved at møde voksne, der inddrager dem og stiller krav i forskellige situationer, eksempelvis når der skal dækkes rullebord til frokost, kopper der skal stilles på plads efter en vask mm. Her får barnet en følelse af at være en del af fællesskabet, samtidig med at det bliver anerkendt for dét det kan og evner i den pågældende situation. Dette er med til at styrke barnets udvikling og selvværd.

På hvilke måder arbejder vi med børn som aktive med skabere af egen udvikling?

Ros og anerkendelse er nøgleordene for barnets udvikling. Vi skal som voksne guide barnet videre i dets næste udviklingstrin. Barnet bliver aktiv skaber af egen udvikling ved, at den voksne stiller barnet over   forskellige valg, dog ikke for mange. Her kommer læringen også i spil, når barnet oplever, at der også er konsekvenser for det valg, det tager. Vi inddrager barnet der, hvor vi ved, at det evner det, og hvor vi kan se udviklingspotentialet for barnet. Med den rette guiden og kendskab til barnets behov, kan vi som voksne hjælpe barnet videre i dets udvikling, når barnet ikke evner det alene. Ved utrygge situationer skabes udviklingen hos barnet, når grænsen overskrides flere gange.

Hvordan oplever børnene i vores dagtilbud, at vi anerkender og skaber rum for legen i den hverdag og i det pædagogiske læringsmiljø, vi tilrettelægger for børnene?

Legen er af stor betydning, da den er med til at styrke børnenes sociale kompetencer. Børnene lærer de sociale spilleregler at kende, og de bliver dannet i at omgås andre mennesker. Legen styrker både udvikling og læring. Vi skal som voksne sørge for, at børnene har rig mulighed for at kunne fordybe sig i legen uden for mange afbrydelser. Børnene skal møde voksne der har respekt for legen og som til tider er deltagende i legen på børnenes præmisser.

På denne måde skabes en gensidig respekt mellem de voksne og børnene. Vi skal som voksne anerkende, at børnenes leg ændre sig i en anden retning, end den vi voksne tænker, den skulle. Det er vigtigt, at alle typer af lege anerkendes.

Der skal både være plads til lege, hvor børnene fylder meget, samtidig med at der også skal være plads til lege, hvor børnene ikke fylder så meget. Dette kommer eksempelvis til udtryk, når en gruppe børn leger indenfor– nogle leger vild ninjaleg, og andre leger stille og roligt med dukker. Vi løser det således, at de børn der leger vild leg bliver placeret i et andet rum, hvor døren kan blive trukket for. Det giver de børn, som leger stille, ro til at kunne side ved bordet på stuen og fordybe sig i deres leg. På denne måde bliver begge børnegruppes leg anerkendt.

Hvordan understøtter vi, at alle børn har mulighed for at være med i legen?

Vi skal som voksne være opmærksomme på, om alle børn er deltagende og i leg sammen med andre børn. For at få et grundigt indblik i hvert enkelt barns sociale relationer, laver vi 4 gange om året sociogrammer, der kan tydeliggøre de sociale relationer mellem børnene. Det er vigtigt, at alle børn bliver inkluderet i legen. Dette gør de voksne ved at lave legegrupper, når man kan se, at der er nogle børn, der har brug for hjælp til at komme med i legen, eller når nogle børn har brug for hjælp til at danne nye sociale relationer til andre børn, end dem de plejer at lege med.

Når man prøver at få et barn udefra med ind i legen, er det vigtigt, at man som voksen er deltagende på sidelinjen. På denne måde får man et nyt barn med i legen, som kan videreføre legen til andre børn. Vi skal som voksne hjælpe børnene med at tilegne sig sociale kompetencer, så de således kan aflæse andre børn og give dem idéer, så de kan byde ind med noget i legen.

Hvad gør vi for, at børnene får mulighed for at afprøve forskellige roller og positioner i legen?

Det er vigtigt, at børnene mødes af voksne, der har respekt for legekulturen. Vi skal som voksne give plads til, at børnene selv får lov til at øve sig i at styre og udvikle legen. Dette kræver en voksen der er observerende og kan guide, hvis der er behov for dette, så der ikke er børn der ender i udsatte positioner. For at alle børn kan være deltagende i legen, skal vi som voksne lære børnene, at et ”jeg” må blive til et ”vi”. Børnene kan lære meget af hinanden. Derfor beder vi nogle gange de ældste på stuen om at tage de yngste med i legen. Her lærer de yngste børn de sociale spilleregler i legen, samtidig med at de lærer, at man ikke altid kan få sin vilje i legen, for at få den til at fungere.

Hvordan har vi undersøgt den læring og udvikling, der sker i børnenes leg?

Vi iagttager børnenes leg med henblik på, om der sker en udvikling. Det er vigtigt, at vi som voksne kan sætte os ind i barnets perspektiv, så vi på denne måde kan støtte barnet i en positiv lærings- og udviklingsproces. For at få synliggjort læringen og udviklingen der sker i børnenes leg, benytter vi sociogrammer og faglige refleksioner som pædagogiske redskaber. Vi inddrager forældrene, når vi oplever, at børnene har forskellige udfordringer i legen. På denne måde får vi forældrenes syn på, hvad de oplever derhjemme.